
Copenhagen Phil
Chefdirigent / Christoph Gedschold
Konferencier / Jens Jacob Tychsen
Program bl.a. :
Lehár / Den Glade Enke, ouverture
Waldteufel / Skøjteløbervals
Strauss d.y. / Trisch Trasch polka
Strauss d.y. / An der schönen blauen Donau
Strauss d.æ. / Radetzky march
Bernstein / Three Dance Episodes fra On the town
Porter / Night and Day
Porter / I've got you under my skin
Ellington / Drop me off in Harlem
Gershwin / An american in Paris
Lumbye / Champagnegalop
NYTÅRSKONCERT I HØJBY
Velkommen til en storslået musikalsk fejring af det nye år, når Copenhagen Phil igen gæster Højby og sætter festligt spot på det elskede nytårsrepertoire tilsat dansende rytmer fra drømmenes by New York. I år med fornøjeligt selskab af skuespiller Jens Jacob Tychsen, også kendt som 'Hr. Weyse' i tv-serien Badehotellet.
Copenhagen Phil gør igen i år klar til én af årets store og stemningsfulde begivenheder, når symfoniorkestret skyder 2026 i gang med et helt særligt musikalsk fyrværkeri, der fejrer livets skønhed, musikkens forførende rytmer og uforglemmelige melodier - fra Wien til Harlem.
Velkommen til en musikalsk rejse fra den gamle til den nye verden. Fra drømmene om de forgyldte sale i det gamle kejserrige, hvor wienervalsen svævede elegant over parketgulvene - til det 20. århundredes drøm om New York og den pulserende rytme fra Harlems sydende musikalske smeltedigel.
På nodestativerne står bl.a. uundgåelige nytårsklassikere som An der schönen blauen Donau og Radetzky march samt ouverturen til Lehárs sprudlende operette Den Glade Enke. Herefter overtager de energiske rytmer, når vi bliver kastet midt ind i den amerikanske drøm, de livlige gader og jazzede klubber i New York - til tonerne fra Cole Porter, George Gershwin, Duke Ellington og Leonard Bernstein, der hylder New Yorks enestående atmosfære og natteliv.
---
Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. to timer inkl. pause
Dørene lukker præcis
NB. programmet er justeret i forhold til det trykte sæsonprogram
Indkøbskurv
Kundelogin
Kampagnekode
Har du en kampagnekode kan du indløse den her.:
Køb gavekort
Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.